Forside  //  Særlig sensitivitet

- Føler du dig forkert og anderledes end andre?

- Har du svært at mærke dine behov, sætte grænser og sige fra?

- Har du et rigt indre liv og livlige drømme?

- Bliver du let påvirket af stemninger omkring dig og andres følelser?

- Bliver du hurtigt overvældet, når du udsættes for mange sanseindtryk?

- Så er du måske et særligt sensitivt menneske.


Særligt sensitive mennesker har et meget fintfølende nervesystem. De er mere modtagelige for sanseindtryk
og bearbejder disse på et dybere plan end mennesker, som er mindre sensitive.
Mennesker med en særlig sensitivitet er således meget letpåvirkelige af det der sker omkring dem.

Særligt sensitive mennesker er ofte meget dybsindige, har et rigt og levende indre liv og stor forestillingsevne.
De er intuitive, ofte opmærksomme på det subtile og uhåndgribelige i deres omgivelser
og har en veludviklet indlevelsesevne.

Begrebet særligt sensitive mennesker (HSP – highly sensitive people) er blevet udviklet af den amerikanske psykolog
og forsker, Elaine N. Aron. Hun er på baggrund af en omfattende forskning på området kommet frem til, at ca. 15-20% af befolkningen er særligt sensitive, samt at særlig sensitivitet er biologisk betinget.

Der er mange positive kvaliteter ved at være særligt sensitiv.
Det kan dog være udfordrende at passe på sig selv og navigere i en verden fuld af stimuli.
Som særligt sensitiv er man mere udsat for overstimulering og stress:

Den særligt sensitive har en tendens til at sammenligne sig med andre og kan føle sig anderledes og forkert
i forhold til mindre sensitive mennesker. Dette kan resultere i, at den særligt sensitive presser sig selv til at være
ligesom andre, hvilket kan give selvværdsproblematikker samt føre til overstimulering og stress.



Psykoterapi for særligt sensitive


Psykoterapi kan hjælpe særligt sensitive mennesker til at:

- lære sin sensitivitet at kende

- acceptere sin følsomhed og særlige sensitivitet

- håndtere og forebygge overstimulering

- opbygge en sund selvværdsfølelse

- stole på sin intuition

- mærke og sætte sine grænser

- skabe sunde og dybe relationer til andre mennesker

Bestil tid på 26 70 98 57 eller skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller via Kontaktformularen.